Hvad er CIBOR-rente?
CIBOR er den rente, banker er villige til at udlåne danske kroner til, til en anden bank i tre måneder.
CIBOR er en forkortelse for Copenhagen Interbank Offered Rate og et rentegennemsnit, som fastsættes og offentliggøres hver dag klokken 11.00. Det, der sker, er, at syv banker (Danske Bank, Deutsche Bank, Jyske Bank, Nordea Bank, Nykredit, Spar Nord Bank og Sydbank) indberetter, hvad de mener, den optimale rente er, til det danske Finansråd, hvorefter den højeste og laveste rente fjernes, og ud fra de sidste fem renter findes et gennemsnit, som bliver CIBOR.
CIBOR-renten kan have betydning for dig, når du optager et lån, da den bruges som referenceramme, når renten på dit lån fastsættes. Renten i din låneaftale kan for eksempel hedde CIBOR + 1,5%, hvilket betyder, at hvis CIBOR-renten er 2%, så vil din rente være .
CITA-renten, som er et alternativ til CIBOR-renten, er den rente, en bank opkræver for at låne penge til en anden bank i én dag.