Rentefradrag 2023

Hvad er rentefradrag?

Når du optager et lån, vil du typisk skulle betale et gebyr for at få lov til at låne pengene, og dette gebyr kaldes renter. Ved at betale disse renteudgifter får du et fradrag, kaldet rentefradrag, som gør, at du skal betale mindre i skat. Rentefradraget gør det muligt for dig at trække en del af dine renteudgifter fra i skat, hvilket betyder, at hvis du bruger dit rentefradrag, så kan du spare penge på dit/dine lån.

Du kan herunder læse alt du skal vide om rentefradrag, hvordan du kan bruge det til din fordel og hvorfor du bør blive klogere på rentefradrag i 2023.

Hvem kan få rentefradrag?

Ideen bag rentefradraget er at give boligejere en tryghed, når de køber hus, da rentefradraget skal sikre dem, at de får dækket en del af deres renteudgifter i forbindelse med deres lån.

Det er dog ikke kun boligejere, der kan få rentefradrag. Som udgangspunkt er du berettiget til rentefradrag, hvis du har renteudgifter i forbindelse med et af disse typer lån:

• Boliglån (realkreditlån og banklån)
• Billån
• Forbrugslån

Derudover kan du også få fradrag for renteudgifter i forbindelse med en kontokortordning og negative renter.

Har du offentlig gæld, skal du være opmærksom på, at renter i forbindelse med denne type gæld ikke længere er fradragsberettigede gældende fra 2020. Har du et SU-lån, vil du stadig få rentefradrag for dine renteudgifter, som træder i kraft, når du begynder at betale af på lånet.

Har du et lån med en variabel rente, er det vigtigt, at du husker, at du selv skal rette din forskudsopgørelse, når renten enten stiger eller falder. Det er vigtigt, at du får indberettet renteændringerne, så rentefradraget tilpasses, da du ellers kan risikere at skulle betale penge tilbage i skat.

Når du har et lån, så er det dig, som lånetager, der hæfter over for lånegiver, og som udgangspunkt er det kun den person, der hæfter for gælden, der kan anvende et rentefradrag. Så hvis du har et lån alene, vil du få 100% af rentefradraget, hvorimod, hvis du har et lån sammen med en anden person, vil I som udgangspunkt få 50% af rentefradraget hver.

Rentefradrag mellem ægtefæller

Ønsker du at dele dit fradrag med din ægtefælde eller samlevende, så er der nogle regler, du bør kende til.

Har du og din ægtefælde taget lån og stiftet en gæld sammen, så deler I også renteudgifterne i forbindelse med lånet, hvilket resulterer i, at I hver får halvdelen af rentefradraget, som udgifter giver rettighed til. Denne indberetning sker automatisk og vil fremgå af årsopgørelsen.

Ønsker I i stedet, at den ene af jer skal have 75% af rentefradraget, mens den anden kun skal have 25%, kan I på forskudsopgørelsen indberette jeres individuelle rentefradrag, mens I på årsopgørelsen kan overføre renteudgifterne mellem jer.

Er I derimod ikke gift, men har taget et fælles lån, vil fordelingen af rentefradraget fordele sig på samme måde som hæftelsen på lånet er fordelt. Det betyder, at hvis I hæfter 50/50 på lånet, så vil rentefradrag også fordele dig med 50% til jer hver, hvorimod hvis I hæfter 60/40, vil rentefradraget fordele sig med samme fordeling.

Sker der det, at hæftelsen for lånet ændrer sig efter lånoptagelsen, og I ønsker at ændre fordelingen af rentefradraget, skal I kontakte SKAT. De vil kræve dokumentation i form af en underskrevet aftale mellem alle parter, hvor den nye hæftelse fremgår, så sørg for at have dette klar, hvis I skal have ændret fordelingen af rentefradraget.

Skatteværdi af rentefradrag 2023

Når du kan trække skat fra i dit rentefradrag, betyder det at du får økonomiske fordele ved at have optaget et lån. Dit lån bliver med andre ord billigere, da du kan betale mindre i skat grundet lånet og rentefradraget. Skatteværdien for 2023 ligger ud fra en gennemsnitsberegning, på 25,7%, hvor kirkeskat også er inkluderet. 

Dette betyder, at du ved et lån med 10% i rente, vil kunne trække 25,7% fra de renter du betaler på dit lån, og dermed have en besparelse der hedder: 25,7% af 10% rente. Dette kan blive til mange penge igennem årene, og er derfor nødvendigt sat være opmærksom på i din årsopgørelse og forskudsopgørelse.

Hvilke renteudgifter skal jeg selv indberette til SKAT?

Nogle rentetyper skal du selv huske at indberette til SKAT, mens andre typer bliver indberettet automatisk. Herunder vil vi forsøge at give dig et overblik over hvilke rentetyper, som du selv skal sørge få at få indberettet, så du kan udnytte dit rentefradrag til fulde.

De typer af renteudgifter, som du selv skal indberette, omfatter følgende:

• Renteudgifter i forbindelse med private lån, hvor lånegiver ikke har pligt til indberetning
• Renteudgifter på privatgæld, der er fradragsberettigede
• Renteudgifter fra refusionsopgørelsen ved køb og salg af fast ejendom
• Renteudgifter af lån med mere end to ejere
• Renteudgifter i forbindelse med et fælleslån optaget via en ejerforening, hvor du betaler afdrag og renter via månedlige bidrag til den pågældende ejerforening
• Renteudgifter af gæld i udlandet
• Difference-renter ved indfrielse eller omlægning af realkreditlån

Alle de ovenforstående renteudgifter på nær renteudgifter fra gæld i udlandet, skal oplyses på årsopgørelsen i rubrik 44, mens renteudgifterne af gæld i udlandet skal oplyses i rubrik 432, og gælden oplyses i rubrik 493.

De typer lån, hvis renteudgifter du ikke selv skal indberette, er de fire lånetyper i afsnittet ”hvem kan få rentefradrag?”.

Renteudgifter uden fradrag

Der findes også en række renteudgifter, som ikke er fradragsberettigede, og de kommer her:

• Renteudgifter i forbindelse med skatter, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, samt told- og forbrugsafgifter
• Renteudgifter i forbindelse med gæld påtaget som arveforskud eller som gave til dine børn, børnebørn, adoptivbørn, plejebørn og stedbørn og disses børn og ægtefæller.
• Renteudgifter i forbindelse med lån, der er givet ifølge lov om boligydelse til pensionister eller ifølge lov om individuel boligstøtte
• Renteudgifter, som er dækket af et skattefrit tilskud (fx ved byfornyelse)
• Renteudgifter, som påhviler andelsboligforeningen og ikke hver enkel andelshaver (dette gælder også, selvom den enkelte andelshaver betaler renterne gennem boligafgiften)
• Renteudgifter i forbindelse med offentlig gæld (fra og med indkomstår 2020)

Derudover skal du også være opmærksom på, at hvis du ikke har betalt dine renteudgifter for tidligere år, så kan du først få rentefradraget, når disse er betalt.

Hvor meget kan jeg få i rentefradrag?

I 2019 blev en nedsættelse af rentefradraget gennemført, hvilket kaldes 2025-planen, og derfor vil rentefradraget falde frem til 2025. Rentefradraget vil hvert år indtil 2025 falde med et procentpoint. En oversigt over rentefradraget jævnfør 2025-planen, kan ses herunder:

Det er dog ikke alle, der rammes af 2025-planen, da den kun gælder renteudgifter over et vist niveau. Herunder kan du se, hvorvidt dit fradrag sænkes på grund af 2025-reglen:

Ovenstående tabel viser, at hvis du er enlig og har renteudgifter på mindre end 50.000 kr., eller du er gift, og I har renteudgifter under 100.000 kr., så vil dit/jeres rentefradrag være 33,6%, da du/I ikke rammes af 2025-planen. Er du derimod enlig med renteudgifter over 50.000 kr., eller er du gift og har renteudgifter for over 100.000 kr., vil du/I rammes af 2025-planen og dermed have et lavere rentefradrag, hvilken også vil falde år efter år (se tabel for rentefradrag jf. 2025-planen).

De samlede renteudgifter tager udgangspunkt i hele lånets løbetid.

Hvordan regner man rentefradrag? 

Ønsker du at udregne dit rentefradrag, så vil vi herunder forsøge at forklare dig, hvordan du gør samt vise dig to eksempler.

For at lave denne beregning skal du først udregne dine samlede renteudgifter pr. måned, hvilket du gør ved at lægge renteudgifterne på dine forskellige lån sammen, hvis du har mere end ét lån. Herefter skal du gange den relevante procentsats, altså enten 33,6% eller satsen ifølge 2025-planen i det pågældende år, med dine samlede renteudgifter, og det tal, du får, er det du kan trække fra i rentefradrag.

Eksempel med rentefradrag på 33,6 %

Er du enlig med renteudgifter for under 50.000 kr., eller er du gift med en renteudgift på under 100.000 kr., så har du/I et rentefradrag på 33,6 %.

For den enlige med en renteudgift på 30.000 kr., vil beregningen se således ud:

Skattefradraget vil være lig med:

30.000 * 0,336 = 10.080 kr.,

hvilket vil give en reel renteudgift på:

30.000 - 10.080 = 19.920 kr.

For ægteparret med en renteudgift på 80.000 kr., vil beregningen se således ud:

Skattefradraget vil være lig med:

80.000 * 0,336 = 26.880 kr.,

hvilket vil give en reel renteudgift på:

80.000 - 26.880 = 53.120 kr.

Eksempel med rentefradrag jf. 2025-planen

Er du enlig med renteudgifter på mere end 50.000 kr., eller er du gift med renteudgifter på mere end 100.000 kr., så har du/I et rentefradrag jf. 2025-planen, som i 2021 er 23,6%, hvilket dette eksempel vil tage udgangspunkt i.

For den enlige med en renteudgift på 60.000 kr., vil beregningen se således ud:

Skattefradraget vil være lig med:

60.000 * 0,236 = 14.160 kr.,

hvilket vil give en reel renteudgift på:

60.000 - 14.160 = 45.840 kr.

For ægteparret med en renteudgift på 120.000 kr., vil beregningen se således ud:

Skattefradraget vil være lig med:

120.000 * 0,236 = 28.320 kr.,

hvilket vil give en reel renteudgift på:

120.000 - 28.320 = 91.680 kr.

Rentefradrag ved negative renter

På nuværende tidspunkt er der negative renter, hvilket betyder, at du faktisk betaler penge for at have penge stående i banken. Dette betyder altså, at du har en renteudgift til banken, som er fradragsberettiget.

 Rentefradraget ved negative renter gælder for et beløb, der svarer til skatteværdien af de negative renter. Skatteværdien ligger typisk mellem 26% og 42%, men da det kommer an på en række individuelle forhold, er det ikke muligt at sige, hvad skatteværdien helt præcis er for den enkelte. Hvis du for eksempel har en skatteværdi på 33%, så betyder det, at du kan få et rentefradrag på 33% for dine renteudgifter.

De forhold, som er med til at bestemme din skatteværdi, kan ses herunder:

• Din civiltilstand
• Din samlede kapitalindkomst
• Om din samlede kapitalindkomst er negativ eller positiv
• Om du betaler topskat

De negative renter bliver automatisk indberettet til din årsopgørelse, hvilket sker som et minusbeløb.