Tinglysning - Alt om begrebet

Der er flere typer af dokumenter, som skal registreres i det offentlige tinglysningssystem for at blive gyldige. Herunder har vi samlet et komplet overblik over hvilke dokumenter, der skal tinglyses, hvad det koster samt hvordan du finder oplysninger i tinglysningssystemet.

Hvad er tinglysning?

Tinglysning er når du registrerer et dokument ved domstolene. Det er Tinglysningsretten, der ligger i Hobro (Tinglysningskontoret), som behandler tinglysningsregistreringer. Her er der en række juridiske oplysninger, som skal indføres, for at dokumenterne bliver juridisk gyldige.

Du kan foretage en tinglysning digitalt på www.tinglysning.dk. Alle borgere har adgang til Den Digitale Tingbog, og kan foretage en digital signatur med MitID. Tingbogen ligger også online, og indeholder tinglyste dokumenter.

Hvad kræver tinglysning?

Der er en række dokumenter, som kræver tinglysning. Det gælder dokumenter relateret til: køretøjer, personer og ejendomme. 

Køretøjer

Det er primært oplysninger om ejerskab og sikkerhed i form af pant eller ejendomsforbehold, som skal tinglyses. Tinglysning af oplysninger om køretøjer skal registreres i tinglysningsregistret. 

Personer

Oplysninger omkring myndighed, hvis man for eksempel er blevet umyndiggjort som følge af sygdom eller andet, skal tinglyses. Derudover kan det også være sager om formueforhold for ægtefæller, hvis man skal have særeje i sit ægteskab.

Ejendomme

Der er en række oplysninger om ejendomme, som skal oplyses i tinglysningsregistret. Oplysninger som skal tinglyses om en ejendom (Bl.a skøder og servitutter) er:

• Ejerskab af ejendommen
• Rettigheder og pligter for ejendommen såsom lokalplaner og brugsrettigheder
• Sikkerhed i ejendommen såsom pant - eksempelvis realkreditlån.  

Hvad koster det at få en tinglysning?

For at få tinglyst dokumenter i tinglysningssystemet, skal du betale en tinglysningsafgift til det offentlige. Prisen varierer afhængigt af, hvad du skal have tinglyst. Prisen er beskrevet i tinglysningsafgiftsloven. 

Herunder finder du oversigt over tinglysningsafgifterne på de oftest anvendte tinglysninger:

Tinglysning af skøde

Du skal have tinglyst skødet, hvis en ejendom eller dele af en ejendom skal have ny ejer. Tinglysningen koster et fast beløb på 1.850 kr. plus et variabelt beløb på 0,6 pct. af ejendommens værdi, som er rundet op til det nærmeste 100.

Tinglysning af servitut

Et servitut er en bestemmelse, der indskrænker råderetten over ejendommen. Et servitut skal tinglyses for at være juridisk gældende. Servitutter er dog også gældende, selvom den ikke er tinglyst. Det skyldes, at servitutten stadig er en kontraktlig aftale mellem flere parter.

Det er vigtigt at få tinglyst servitutterne, så de dermed kan dokumenteres og opnå en offentlig registrering. For at få tinglyste servitutter i forbindelse med en bolighandel af en fast ejendom, skal du betale en tinglysningsafgift på 1.750 kr.

Tinglysning af ægtepagt

Det koster et fast beløb på 1.825 kr., hvis du skal foretage en tinglysning af ægtepagt.

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, hvor det bestemmes, at der ikke skal gælde formuefællesskab. 

Bestemmelsen for formuefællesskab (også kendt som delingsformue eller fælleseje), er ifølge dansk lovgivning ellers udgangspunktet for ægtefæller. 

Tinglysning af pant

Tinglysningsafgiften for pant i for eksempel fast ejendom (bolig), er et fast beløb på 1.825 kr. Derudover skal du betale et variabelt beløb på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Tinglysning af ejendomsforbehold

Hvis du skal foretage en tinglysning af ejendomsforbehold i forbindelse med for eksempel køb af bil, vil tinglysningsafgiften være et fast beløb på 1.850 kr. samt et variabelt beløb på 1,5 pct. af den værdi som ejendomsforbeholdet sikrer.

Skal testamenter tinglyses?

Testamenter skal ikke - og kan ikke - tinglyses. Et testamente skal altså ikke tinglyses for at blive gyldigt. Testamenter skal som udgangspunkt underskrives foran en notar for at blive gyldigt.