Refinansiering

Find det billigste lån i dag

Har du brug for at få refinanserert et lån? Sammenlign lån på Morebanker og find det billigste lån for dig


Hurtig ansøgningsprocess

Gratis og uforpligtigende

Få lånetilbud inden for et minut

loading
INDHOLDSFORTEGNELSE


Hvorfor refinansering?

Det er næsten umuligt at gå igennem livet uden på et tidspunkt at være nødsaget til at låne penge på den ene eller anden måde. Af og til vil der nemlig opstå tidspunkter, hvor vi drømmer om at gøre eller købe noget bestemt, og det kan både være små og store investeringer. Når drømmen om eksempelvis at investere i en bolig trænger sig på, kan det blive en nødvendighed at optage et større lån, da det er de færreste mennesker, der har råd til at finansiere et helt boligkøb selv. Et lån kan dermed være med til at realisere nogle af de drømme, som vi får gennem livet.

Som tiden går, har du måske optaget flere lån samtidig med, du stadig betaler af på allerede eksisterende lån. Måske du har optaget forskellige lån hos forskellige låneudbydere til forskellige priser med forskellige renter. Ikke kun kan det være svært og uoverskueligt at holde styr på sine forskellige lån, det kan også hurtigt blive en dyr affære, hvis man betaler af på forskellige lån med forskellige renter. Hvis du har haft et lån i en længere periode, kan det være en god idé at overveje, om det er ved at være tid til at ændre dit nuværende lån. Det er her, at refinansiering kommer ind i billedet. Ved refinansiering af dit lån omlægger du ganske enkelt finansieringen af dit nuværende lån. En refinansiering er derfor velegnet til dig, der i forvejen har optaget ét eller flere lån. Hvis du kan se, at du betaler for meget i rente på det nuværende lån, kan du i forbindelse med refinansiering få tilpasset dine renter. Dermed kan din økonomi blive mere overskuelig, og du kan potentielt spare en del penge ved refinansiering af dit lån. Hvis du overvejer en refinansiering af dit lån, så læs med herunder, hvor vi har samlet alt det, du behøver at vide om refinansiering.

Hvad er forskellen på refinansiering og omlægning af lån?

I forbindelse med refinansiering er der mange mennesker, der fejlagtigt tror, at en refinansiering af lån betyder det samme som en omlægning af lån. Det gør det ikke, for der er faktisk en stor forskel på de to, og det er vigtigt, at du kender forskellen. En refinansiering af lån betyder i virkeligheden bare, at dit lån skal rentetilpasses. Hvis du eksempelvis har et boliglån med en løbetid på omkring 30 år, er det en god idé at tilpasse renten løbende gennem lånets løbetid for at være sikker på, at du ikke betaler mere for dit nuværende lån, end du i virkeligheden behøver. Ved refinansiering får det nuværende lån en ny rente, og den nye rente på dit lån sker afhængigt af, hvilken periode du har valgt mellem lånets refinansieringer.

En omlægning af lån er dog ikke det samme som en refinansiering, for omlægning af et lån betyder ganske enkelt, at du indfrier dit nuværende lån og optager et nyt lån. Når du omlægger lån bytter du dermed ét eller flere lån ud med et nyt lån til en anden rente. Det kan være en fordel at omlægge lån engang imellem, især hvis du har optaget et lån med en længere løbetid, da der i løbet af lånets løbetid kan nå at ske mange forskellige ting. Derfor kan det være en fordel for dig at omlægge dit lån til et nyt lån med en lavere rente. Hvis du vælger at omlægge dit lån til et nyt lån, kan du vælge et lån med både variabel eller fast rente.

Hvad betyder refinansiering?

I al sin enkelthed betyder refinansiering af lån, at du omlægger finansieringen af dit nuværende lån, altså at du rentetilpasser det nuværende lån. Hvis du eksempelvis har en mistanke om, at du betaler for meget for dit nuværende lån, så bør du undersøge dine muligheder for at refinansiere lånet. Ved refinansiering af lån kan du se, om du har mulighed for at opnå en bedre rente, enten hos din nuværende låneudbyder eller hos en anden låneudbyder. Når du skal refinansiere dit lån, betyder det helt konkret, at banken indløser de bagvedliggende obligationer på dit lån til kurs 100. Herefter investerer banken i nye obligationer, og afhængigt af prisen på de nye obligationer, vil den nye rente på dit lån enten stige eller falde efter refinansieringen.

Når du vælger at refinansiere dit lån, accepterer du samtidig de præmisser, der gør sig gældende, når banken investerer i bestemte obligationer, og det er dermed svært at forudsige, om renten vil stige eller falde efter en refinansiering. Som udgangspunkt sker en refinansiering af dit lån dog helt automatisk, og du skal derfor ikke foretage dig noget, medmindre du har et ønske om at ændre eller omlægge dit lån. Du kan optage lån med en aftale om refinansiering efter eksempelvis 1, 3 eller 5 år. Når du optager lånet, kender du derfor kun renten på dit lån frem til næste refinansiering, så hvis du har valgt et lån med en refinansiering efter 5 år, så kender du kun renten på dit lån de første 5 år af lånets løbetid. Når renteperioden så udløber, kan du lade banken foretage en automatisk refinansiering, eller du kan overveje, om det er tid til at ændre eller omlægge dit lån. Det kan være en god idé, at du kender dine muligheder ved refinansiering, og hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din bankrådgiver, som kan hjælpe dig med dine tvivl.

Hvem kan få finansieret deres lån? 

Når du skal refinansiere dit lån, er det vigtigt, at du undersøger alle dine muligheder, således du kan være sikker på at ende med et lån du kan være tilfreds med, og som du har råd til at have. Når du undersøger dine muligheder for en refinansiering, bør du først og fremmest undersøge, om du overhovedet er berettiget til en refinansiering, for hvem kan overhovedet få refinansieret sit lån? Som udgangspunkt kræver det ikke så meget for at blive godkendt til en refinansiering, og du kan som regel få refinansieret dit lån, hvis du i forvejen har optaget ét eller flere lån. Før du kan få refinansieret dit lån, kræver det dog også, at din gæld ikke er større end din indtægt, for ellers vil banken have mistro til, om du nu også har mulighed for at tilbagebetale lånet. Du vil også få svært ved at få refinansieret dit eksisterende lån, hvis du i forvejen har problemer med at betale af på dit nuværende lån. Men hvis der ikke er nogen anmærkninger ved det nuværende lån, og din økonomi ser sund og stabil ud, så burde du ikke have nogen problemer med at få refinansieret dit lån.

Hvilke muligheder har jeg ved en refinansiering?

Når du alligevel skal refinansiere dit lån, har du samtidig en række forskellige muligheder for at ændre dit lån, hvis du ønsker det. Når der foretages en refinansiering, er det oplagt, at du undersøger dine forskellige muligheder, for måske vil det være mere fordelagtigt for dig at foretage en refinansiering hos en anden låneudbyder end den låneudbyder, som du oprindeligt optog dit lån hos. Derfor er det altid en god plan at indhente tilbud fra flere forskellige låneudbydere, således du kan ende med det bedste tilbud, som passer bedst til din økonomi.

Når du alligevel skal refinansiere, så kan du overveje, om det er en fordel for dig enten at forkorte eller forlænge perioden mellem refinansieringerne. Eksempelvis kan du forlænge perioden fra 3 til 5 år, hvis nu du vil sikre dig selv en lav rente i en længere periode. Det kan også være, at det er mere fordelagtigt for dig at forkorte perioden, hvis nu du har planer om at sælge din bolig inden for få år. I forbindelse med refinansiering kan du også overveje, om det vil være fordelagtigt for dig at ændre dit lån til et nyt med en fast rente. Det kan være en fordel at gøre, når du alligevel skal refinansiere, fordi du så kan indfri dit eksisterende lån til kurs 100. En anden mulighed, du har, er at begynde at afdrage på dit rentetilpasningslån, hvis du ikke allerede gør det. Hvis du kan se, at du i den kommende renteperiode vil få en lav rente, kan det være en fordel for dig at begynde at afdrage på dit lån, da lånet jo så vil være billigere for dig at afbetale i den pågældende periode, fordi renten er lav. I forbindelse med refinansiering har du også den mulighed, at du kan rentesikre lånet. Det kan du gøre, hvis du kan se, at den nye rente i den kommende renteperiode vil stige. Hvis renten vil stige, kan du inden fristens udløb sikre renten på dit eksisterende lån for den kommende periode, så du er sikker på, at renten ikke kommer til at være højere, end den er i forvejen. Sidst, men ikke mindst, har du også den mulighed, at du kan beholde dit eksisterende lån, hvis du allerede er tilfreds med det. Hvis du ikke ønsker at ændre dit lån, så behøver du slet ikke at foretage dig noget, for så bliver lånet bare automatisk refinansieret.

Hvornår skal mit lån refinansieres? 

Et lån kan refinansieres på mange forskellige tidspunkter, for det præcise tidspunkt for din refinansiering afhænger af, hvornår du har optaget lånet samt, hvor lang en periode du har valgt mellem lånets refinansieringer. Hvis du har optaget et lån med en renteperiode på 3 år, så skal lånet refinansieres hvert tredje år. Hvis du derimod har valgt en renteperiode på 5 år, så skal lånet refinansieres hvert femte år. Selve tidspunktet for refinansieringen afhænger også af, hvornår du har fået udbetalt lånet. Hvis du eksempelvis har fået udbetalt et lån mellem april og september, så bliver der som regel foretaget en refinansiering af dit eksisterende lån omkring den 1. april. Hvis du derimod har fået udbetalt et lån mellem oktober og marts, så bliver der som regel foretaget en refinansiering omkring den 1. oktober. Det er altid godt at være opmærksom på, hvornår der bliver foretaget en refinansiering af dit eksisterende lån i tilfælde af, at du ønsker at benytte dig af nogle af de førnævnte muligheder, som du har, når dit eksisterende lån skal refinansieres. Du kan eksempelvis aftale med dig selv, at omkring den 1. januar, når et nyt år begynder, kan du se på, om du ønsker at foretage nogle ændringer ved den kommende refinansiering.

Kontakt mig på:
Skrevet af
Mark Andersen
CEO og grundlægger

Mark Andersen har mere end 15 års erfaring med salg, marketing, økonomi og affiliate marketing.
Mark står bag nogle af Danmarks største sammenligningssites inden for blandt andet lån, bredbånd, måltidskasser, mobilabonnement og a-kasser.